Plastsprøjtestøbning
En ganske væsentlig del af vor produktion har siden vor grundlæggelse i 1947 været baseret på præcisionsemner støbt i forskellige plasttyper, alt efter vore kunders behov, efter opgave.

Urinpose-ventiler / Plast Prøve-æske, med luk-let låg
Vi leverer, som underleverandør til mange forskellige industrier, mangeartede opgaver, lige fra dele til mobiltelefoner, transportanlæg, medicinalindustrien, til briller og elektronikkasser, etc. Opgaver af en sådan forskellig art gør, at vi er vant til at rådgive og vejlede, lige fra idéen til det færdige produkt, ligesom vi ofte støber i værktøjer, vore kunder selv har fået fremstillet.
Vi har i det nye årtusinde så sofistikerede konstruktionsmaterialer og procestekniker, at mange ting spiller ind, når et nyt emne skal sættes i gang. Vi vil derfor blot nævne nogle af de punkter, hvor vi kan råde og vejlede. Vor moderne maskinpark giver os i dag mulighed for at støbe plast og siliconegummi sammen. Dette giver en fantastisk mulighed for at udnytte begge materialers egenskaber optimalt.
| MATERIALEVALG |
Vi har erfaringen og kompetente medarbejdere til at sikre det helt rigtige materialevalg til netop Deres behov. |
| FORMGIVNING |
Vi vil meget gerne være med i projektet, allerede på dette stadie, så vi, ud fra Deres ønsker og behov, kan få et emne der opfylder kravspecifikationerne og er sprøjtestøbevenligt. |
| KONSTRUKTION |
Vore ingeniører og konstruktører tilbyder også at lave emnetegningen, ligesom vi naturligvis fremstiller alle værktøjstegninger. |
| VÆRKTØJSFREMSTILLING |
På vort moderne værksted modtager vore værktøjsmagere alle tegninger direkte på deres PC'er. (se Værktøjsfremstilling) |

|